Her kan du få et overblik, hvad du skal være opmærksom på, hvis du bliver sygemeldt fra din arbejdsplads, eller har behov for fravær pga. familiemæssige ulyksagelige omstændigheder.
Procedure i Odsherred kommune
Proceduren for sygemelding skal være tydelig på din arbejdspladsen. Hvis sygemeldingen ikke kan ske til lederen, skal det være aftalt hvem den så skal gives til og hvornår lederen så kan kontakte medarbejderen. I forbindelse med sygemeldingen skal medarbejderen prøve at give en vurdering af, hvornår han/hun forventer at vende tilbage til arbejdet. Læs mere her
Sygdom i ferie
Du har mulighed for at få erstattet din ferie, hvis du er syg i dine 5 ugers ferie eller i den 6. ferieuge. Dog er forskel på om du bliver syg i ferien eller det før. Læs mere her
Børns sygedage og omsorgsdage
Du har nogle rettigheder i forbindelse med omsorgsdage og muligheder i forhold til barnets 1. og 2. sygedag. Læs mere her
Fravær pga. sygdom og ulykke i familien
Hvis et nært familiemedlem er ude for en akut ulykke eller bliver alvorligt syg, har du forskellige muligheder for fravær. Læs mere her
Sygefravær i Odsherred
Dine forpligtelser og din leders ifølge den kommunale procedurer.
Din forpligtelser:
Dag 1: Medarbejder kontakter leder eller anden relevant person, jf. den lokale aftale om proceduren for sygemelding
Medarbejderen er forpligtet til at være i dialog med lederen / arbejdspladsen
Medarbejderen indberetter selv sygefraværet, hvis der er givet adgang til medarbejderindberetning (DinLøn-App). Dette skal ske senest 3 dage fra påbegyndt fravær.
Raskmelding: Medarbejderen kontakter lederen, så snart medarbejderen er i stand til at gå på arbejde igen
Din leders forpligtelser:
Dag 1: Lederen skal have kontakt til medarbejderen og drage omsorg for, at sygefraværet bliver indberettet.
Lederen noterer sig, hvad der er aftalt og tager initiativ til aftale om, hvornår der skal være kontakt igen, og de aftaler samtidig, hvad der kommunikeres til kolleger.
Lederen må ikke spørge om hvad medarbejderen fejler, men medarbejderen må godt uopfordret give oplysninger om det
Lederen må gerne spørge, hvornår medarbejderen forventer at være tilbage på arbejde
Dag 5: Lederen tager kontakt til medarbejderen, noterer hvad der er aftalt og tager initiativ til aftale om, hvornår der skal være kontakt igen, og de aftaler samtidig, hvad der kommunikeres til kolleger
Dag 14: Lederen kontakter medarbejderen.
Lederen noterer, hvad der er aftalt og tager initiativ til aftale om, hvornår der skal være kontakt igen, og det aftales samtidig, hvad der kommunikeres til kolleger.
Hvis medarbejderen fortsat er sygemeldt, informerer lederen om, at der indkaldes til en sygefraværssamtale, hvor der evt. udarbejdes mulighedserklæring.
Lederen sørger for at der er kontakt en gang om ugen.
Dine forpligtelser:
Medarbejderen er forpligtet til at møde personligt op og deltage i samtalerne med lederen, evt. med deltagelse af bisidder.
Hvis medarbejderens sygdom eller andre omstændigheder som fx hospitalsindlæggelse gør det umuligt for medarbejderen at møde personligt op, så kan samtalen foregå pr. telefon.
Det kan få ansættelsesretslige konsekvenser, hvis medarbejderen nægter at deltage i sygefraværssamtaler.
Medarbejderen kan, jf. sygedagpenge- lovens § 7b, anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis medarbejderen ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygefraværsdag.
Din leders forpligtelser:
Lederen indkalder medarbejderen til en sygefraværssamtale, jf.sygedagpengelovens § 7a. Sygefraværssamtalen skal være gennemført senest 4 uger fra første sygefraværsdag.
Lederen bevarer kontakten og relationen til medarbejderen og skriver referater af sygefraværssamtaler.
Lederen må ikke spørge om hvad, medarbejderen fejler, med medarbejderen må godt uopfordret give oplysninger herom.
Lederen indhenter mulighedserklæring eller friattest.
Lederen indgår i dialog med medarbejder-en om udarbejdelse af evt. fastholdelses-plan.
Lederen kommunikerer om relevante aftaler til kollegaer.
Lederen vurderer ansættelses-forholdet og er opmærksom på tidligere sygefravær og prognose.
Lederen kan evt. kontakte centerchef med henblik på omplacering eller andre handlemuligheder
Dine forpligtelser:
Medarbejderen er forpligtet til at møde personligt op og deltage i samtalerne med lederen, evt. med deltagelse af bisidder.
Hvis medarbejderens sygdom eller andre omstændigheder som fx hospitalsindlæggelse gør det umuligt for medarbejderen at møde personligt op, så kan samtalen foregå pr. telefon.
Det kan få ansættelsesretslige konsekvenser, hvis medarbejderen nægter at deltage i sygefraværssamtaler.
Medarbejderen kan, jf. sygedagpengelovens § 7b, anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis medarbejderen ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygefraværs-dag.
Din leders forpligtelser:
Lederen bevarer kontakten og relationen til medarbejderen og skriver referater af sygefraværssamtaler.
Lederen må ikke spørge om hvad medarbejderen fejler, men medarbejderen må godt uopfordret give oplysninger herom.
Lederen vurderer ansættelsesforholdet og er opmærksom på tidligere fravær og prognose.
Lederen indgår i dialog med medarbejderen om at udarbejde en evt. fastholdelses-plan.
Lederen indhenter evt. ny mulighedserklæring eller friattest og kontakter personalejuridisk team forinden.
Lederen kommunikerer om relevante aftaler til kollegaer.
Lederen kan evt. kontakte centerchef med henblik på omplacering eller andre handlemuligheder.
Hyppigt sygefravær er, hvis en medarbejder har haft 6 fraværsperioder eller flere inden for de seneste 12 måneder.
Dine forpligtelser:
Medarbejderen skal konstruktivt indgå i en samtale, som har til formål, at medarbejder og leder i fællesskab kan finde løsninger, som kan bryde et uhensigtsmæssigt sygefraværsmønster.
Medarbejderen er forpligtet til at møde personligt op og deltage i samtalerne med lederen, evt. med deltagelse af bisidder.
Hvis medarbejderens sygdom eller andre omstændigheder som fx hospitalsindlæggelse gør det umuligt for medarbejderen at møde personligt op, så kan samtalen foregå pr. telefon.
Det kan få ansættelsesretslige konsekvenser, hvis medarbejderen nægter at deltage i sygefraværssamtaler
Din leders forpligtelser:
Lederen skal holde sig orienteret om, hvorvidt der er medarbejdere, som har hyppigt sygefravær.
Lederen skal holde sygefraværssamtale med medarbejderen for at afdække, om medarbejderens sygefravær skyldes sygdom eller er begrundet i forhold på arbejdspladsen.
Lederen må ikke spørge om, hvad med- arbejderen fejler, men medarbejderen må godt uopfordret give oplysninger herom.
Lederen vurderer ansættelsesforholdet og er opmærksom på tidligere fravær og prognose.
Lederen indgår i dialog med medarbejderen om mulighed for arbejdsfastholdelse (evt.§56-aftale eller andre relevante tiltag).
Lederen indhenter evt. mulighedserklæring eller friattest. Kontakter personalejuridisk team forinden.
Lederen kommunikerer om relevante aftaler til kollegaer.
Lederen kan evt. kontakte centerchef med henblik på omplacering eller andre handlemuligheder
Den kommunale procedure
Her kan de se den samlede pjece om sygefravær i Odsherred Kommune.
Her kan du læse vejledning til arbejdspladsen omkring mulighedserklæringen - lægeerklæringen til brug for arbejdsfastholdelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.