Opsigelse og forflyttelse
Kontakt kredsen, hvis din arbejdsgiver vil opsige eller forflytte dig. Hvis du selv siger op, skal du være opmærksom på, at der en varslingsfrist. Desuden kan der nogle særlige forhold til ferie og opsigelse.
Din arbejdsgiver vil opsige dig
Hvis du bliver opsagt, står Odsherred Lærerkreds med Danmarks Lærerforening i ryggen klar til at hjælpe dig.
Vi vil hjælpe dig med at sikre, at alle regler er overholdt i forbindelse med opsigelsen. Hvis du er offentligt ansat, har du krav på en partshøring inden, du bliver opsagt. Odsherred Lærerkreds bliver i henhold til overenskomsten orienteret om påtænkte opsigelser på det kommunale område, hvorfor du vil modtage en henvendelse fra foreningen. Vi anbefaler, at du kontakter os i din lokale kreds.
Din arbejdsgiver skal have en rimelig begrundelse for at opsige dig. En opsigelse må derfor ikke være vilkårlig og skal hvile på et sagligt grundlag. Hvis din leder ikke har opfyldt kravene for en saglig opsigelse, kan du have krav på kompensation. Det især der, at mange medlemmer for en del ud af deres medlemsskab, hvis du involverer os. Det er lykkedes os med juridisk afdeling i hovedforeningen at få givet substantielle kompensationer i en del usaglige afskedelser.
Ved opsigelse pga. overtal, skal du tilbydes evt. ledige stillinger i Odsherred Kommune, der matcher dine kompetencer.
Du vil selv opsige din ansættelse
Hvis du er offentligt ansat følger dit opsigelsesvarsel funktionærlovens bestemmelser. Opsigelsen skal fra din side ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang. Eksempel: Hvis du opsiger din stilling den 15. januar, vil du fratræde ved udgangen af februar måned.
Hvis du opsiger din stilling indenfor prøveperioden, gælder der et forkortet varsel. Kontakt din TR eller lærerkreds omkring det.
Ferie og opsigelse
Når du siger op eller er blevet opsagt, skal din arbejdsgiver afregne feriepengene for dine optjente feriedage, som du ikke har afholdt, når du fratræder stillingen. Når du vil holde ferie, skal du så huske at bestille feriepengene via borger.dk.
Din ferie er kollektivt varslet i folkeskolen, og derfor skal du afholde din ferie som sædvanligt i opsigelsesperioden.