Kreds 51 - en del af Danmarks Lærerforening

Lønstigning

06. oktober 2026

Den 1. april 2026 gennemføres en generel lønstigning på 2,40 % (af i alt 6,27 %), efterfulgt af en generel lønstigning på 0,54 % pr. 1. oktober 2026. Bemærk, at stigningerne først udbetales måneden efter, da lønnen er bagudrettet.

Lønløft til foråret

Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation har indgået aftale om at bruge 2 % af lønsummen på at sikre alle medlemmer reallønsfremgang ud over de 6,27 % – samt at gennemføre en række andre forbedringer, heriblandt pensionsforbedringer. Med virkning pr. 1. april 2027 forhøjes grundløn og 12-årstrin for lærere, børnehaveklasseledere og vejledere: Grundløn: Forhøjes med 1.000 kr.* – svarende til 139 kr. pr. måned. Gælder alle uanset anciennitet. 12-årstrin: For medlemmer med over 12 års anciennitet forhøjes kvalifikationslønnen med 2.000 kr.* – svarende til 277 kr. pr. måned oveni de 139 kr.

*Beløbene er i år 2000-værdi og skal multipliceres med 1,68.

Dit medlemskab gør en forskel

Det er medlemskabet, der gør det muligt. Fællesskabet af medlemmer giver Danmarks Lærerforening den styrke og ressourcer, der skal til for at føre stærke forhandlinger – medlemskontingentet finansierer faglig rådgivning, forhandlingsberedskab og indsatsen for din løn og dine arbejdsvilkår. Flere medlemmer betyder et stærkere udgangspunkt ved forhandlingsbordet – og bedre resultater for alle.