Kreds 51 - en del af Danmarks Lærerforening

KØR-SELV- TUR d. 7. oktober for 60+

02. september 2025

TUR til Selsø Slot, Selsø Kirke og Gerlev Kro

Kære alle i fraktion 4.
Vores næste tur bliver en KØR-SELV- TUR til Selsø Slot, Selsø Kirke og Gerlev Kro.

 

Igen i år skal vi en tur til Hornsherred, Skjoldungernes Land. Nationalparken dækker et område på 170 km2 omkring Roskilde Fjord. Herregårdsmuseet Selsø Slot blev bygget i 1570èrne og gennemgik en større modernisering i 1730. Siden har det haft en omskiftelig tilværelse, men i 1973 åbnede Selsø som museum. Slottet står som for hundrede år siden, og har hverken el eller vand indlagt. Til gengæld er der smukt indrettede sale med vægmalerier, marmoreringer, og to imponerende franske spejle og mange andre sjældenheder. Vi skal også en tur i Selsø Kirke, - og sidst, men ikke mindst – nyde den helt fantastiske udsigt over bakker, vand og skove.Desværre er adgangen noget besværlig for folk med gangbesvær. Der er en del trapper. Der er 300 m at gå fra P-pladsen til slottet.Der er dog en handicap P-plads ved Selsøvej 30, så er der blot 30 m at gå til herregården. Efter dette besøg kører vi 10 km nordpå til Gerlev Kro. Her spiser vi frokost og hygger os inden turen går hjem mod Odsherred igen.

 

Tirsdag d. 07.oktober 2025 kl. 10.30 mødes vi på Selsø Slots P-plads ved kirken. 
Tag termokaffen med, så sørger vi for brød.
Kl. 11 står der en dygtig guide klar til at fortælle os om Selsø Slot. 
Kl. 13.00 kører vi til Gerlev Kro og spiser frokost..

 

Tilmelding sker ved at du indbetaler 320,- kr. på reg.nr. 4398 kontonr.9397493
Hertil kommer udgifter til drikkevarer til frokost og evt. tilskud til benzin til chaufføren.
Skriv, hvis du har brug for transport til anniehass@mail.dk.
Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere. Deadline : 19.09.2025

 

Mange hilsener
Pensionistudvalget